Centralværkstedet ApS solgt til Comwell A/S
Centralværkstedet ApS blev d. 6 december overtaget af hotelgruppen Comwell – DealHaus var rådgiver for Sælger i transaktionen.
Jürgen Frühwirth etablerede Centralværkstedet i 2012, hvor han startede helt fra bunden og har siden udviklet stedet til byens førende event- og konferencecenter.
Jürgen Frühwirth udtaler: “Jeg er meget stolt over det, vi har skabt på Centralværkstedet og Smedien, og det var virkelig en svær beslutning at skulle afhænde stedet. Jeg er uddannet kok, og har ikke meget forstand på regnskaber og talmæssige sammenhænge. Det var derfor vigtigt for mig, at jeg kunne have fuld tillid til mine rådgivere gennem hele processen. Jeg valgte DealHaus, fordi jeg følte mig sikker på, at salgsopgaven der blev lagt i de bedste hænder. De har arbejdet professionelt hele vejen igennem, lige fra den indlededende proces med udarbejdelse af præsentationsmateriale, købersøgning og køberkontakt. Selve forhandlingsforløbet blev gennemført i en konstruktiv ånd, men samtidig med fastholdelse af vores grundvilkår for overhovedet at acceptere et salg.”
Transaktionen vidner om en spændende fremtid for den stærkt vækstende konference- og eventbranche i Århus.
Comwells koncernchef Peter Schelde, ser Centralværkstedet som et perfekt match, og overtagelsen var derfor også en naturlig forlængelse af et i forvejen yderst positivt samarbejde. Comwell blev etableret i Aarhus i 2014 som næsten nabo til Centralværkstedet.
Du kan læse meget mere om Centralværkstedet på http://www.centralvaerkstedet.dk/