Cykelpartner solgt til Cykelgear

Cykelpartner solgt til Cykelgear

december 17, 2024
Aktivitet
E-commerce
Type
Fuldt salg
Rolle
Rådgiver for sælger
Køber

Skabelsen af en ny dominerende markedsleder

Cykelpartner er blevet solgt til Cykelgear, hvilket markerer skabelsen af en ny, fremtrædende koncern inden for onlinesalg af tilbehør og reservedele til cykler. Med en historie, der går tilbage til 1995 – og rødder helt tilbage til 1988 – har Cykelpartner været en af Danmarks førende webshops for cykelreservedele og -udstyr med en årlig trecifret millionomsætning. Virksomheden, der har hovedkontor i Roslev og beskæftiger 25 medarbejdere, driver en webshop under samme navn, hvor der er mere end 20.000 varer inden for reservedele til cykeludstyr og -tøj samt cykler. Cykelpartners brede sortiment henvender sig både til danske cykelmotionister og hverdagscyklister.

Cykelpartner har i en årrække været en del af DCCP-koncernen, hvor man fra den samlede ejerkreds ønskede at adskille koncernens selskaber af strategiske årsager. Hertil havde den mangeårige direktør, stifter og i de seneste år medejer af Cykelpartner, et ønske om at træde tilbage fra det overordnede ansvar for virksomhedens drift, men havde samtidig et ønske om fortsat at være en aktiv del af selskabet. Derudover ønskede ejerkredsen at sikre de optimale rammer for Cykelpartners såvel som den øvrige del af DCCP’s videre udvikling. DealHaus IMAP sikrede gennem en vellykket og kompleks separation af DCCP-koncernen, forhandling med udvalgte markedsdeltagere og en proces, hvor salget af Cykelpartner har forenet to ledende spillere i nichen for udstyr og reservedele til cykler, og derned skabt den ubestridte markedsleder inden for deres vertikal på det danske marked.

Det endelige valg af køber faldt på Cykelgear, der har den hollandske kapitalfond Foreman Capital i ryggen. Cykelpartner fortsætter som et selvstændigt brand på det danske marked. Stifteren af Cykelpartner forbliver aktiv som minoritetsejer i den nye koncern og vil fortsat bidrage som et vigtigt led i virksomhedens drift.

Cykelgear er Danmarks største webshop for cykeludstyr og reservedele og har dertil aktiviteter i et stort antal europæiske lande.

DealHaus har været sælgers eksklusive corporate finance-rådgiver gennem hele forløbet og således været en del af forberedelsen og struktureringen af Cykelpartners separation fra DCCP-koncernen samt ansvarlig for forberedelsen og eksekveringen af selve salgsprocessen.

Samarbejdet med DealHaus IMAP har været meget positivt, og selvom dette ikke har været et traditionelt forløb, har de rådgivet hele ejerkredsen igennem hele forløbet, således at alle vores ønsker kunne opnås. DealHaus IMAP har været en stor støtte og har altid udvist velvillighed og energi til at drive processen, så vi var forhandlingsparate.

Jeg er imponeret over deres tilstedeværelse, hurtige eksekvering og ikke mindst den daglige kontakt.

Aarhus

Mariane Thomsens Gade 1C. 8. sal

8000

Aarhus C

København

Gammel Kongevej 60, 18. sal

1850

Frederiksberg

CVR: 34 490 627

Language
Follow Us
Aarhus

Mariane Thomsens Gade 1C. 8. sal

8000

Aarhus C

København

Gammel Kongevej 60, 18. sal

1850

Frederiksberg

CVR: 34 490 627

Language
Follow Us
Aarhus
Mariane Thomsens Gade 1C. 8. sal

8000

Aarhus C

København
Gammel Kongevej 60, 18. sal

1850

Frederiksberg

CVR: 34 490 627

Kontakt
Language
Follow Us