Geoteam solgt til Indutrade AB
oktober 21, 2024
Firma
Aktivitet
Tekniske måleinstrumenter og avancerede positionsløsninger
Type
Fuldt salg
Rolle
Rådgiver for sælger
Køber
Geoteam bliver en del af Indutrade, et børsnoteret svensk industrikonglomerat
Geoteam har siden stiftelsen i 1999 udviklet sig til i dag at være markedsleder i Danmark inden for salg af tekniske måleinstrumenter og avancerede positionsløsninger. Kundesegmenterne tæller primært kunder inden for landmåling, præcisionslandbrug og byggeri.
Fra hovedkontoret i Ballerup tilbyder virksomheden en bred vifte af instrumenter, services og software, herunder deres proprietære GNSS-løsning, GPSnet.
Med cirka 30 medarbejdere og en tæt på trecifret millionomsætning har Geoteam år efter år bevist styrken i deres forretningsmodel, der bygger på et mix af abonnementer, produktsalg og after sales service. Beviset herpå kan findes i, at Geoteam i en lang årrække kontinuerligt har leveret overskudsgrader omkring 15-20%.
I forbindelse med et on-going generationsskifte i ejerkredsen, kombineret med et ønske om at sikre Geoteams fortsatte udvikling, ønskede ejerne at afsøge muligheden for et fuldt exit. Gennem en struktureret salgsproces med mange interesserede købere (primært udenlandske), endte valget med svenske Indutrade, som bibringer markant branchekendskab og en attraktiv ejermodel. Her vil Geoteam fremover blive en del af divisionen ”Infrastruktur og konstruktion”. Divisionen tæller allerede mere end 30 forskellige virksomheder. Her vil Geoteam fortsætte som selvstændig enhed – direktionen såvel som alle øvrige medarbejdere fortsætter som hidtil.
Indutrade er et internationalt industrikonglomerat med over 200 datterselskaber i mere end 30 lande. Indutrade fokuserer på bæredygtig vækst gennem opkøb og udvikling af markedsledende selskaber med en høj grad af teknisk viden.
DealHaus har været Sælgers eksklusive corporate finance rådgiver gennem hele forløbet og således ansvarlig for forberedelse og eksekvering af den samlede auktionsproces.
DealHaus har på fremragende vis rådgivet os gennem hele vores salgsproces og vi har hele tiden haft en tryg fornemmelse af, at vi var i gode hænder. Fra vores første møde med DealHaus klikkede vores kemi fuldstændig og den følelse holdt ved gennem hele processen.
Den gode kemi og den høje faglighed hos DealHaus har været afgørende for, at vi kom godt i mål resulterende i en positiv M&A-proces både for os som sælgere men så sandelig også for køber.
For os har det været et privilegie at arbejde sammen med DealHaus og vi kan på det varmeste anbefale DealHaus som M&A-rådgiver.