Generel konsensus på tværs af landene
Trods et makroøkonomisk udfordrende 2023, opleves der på tværs af IMAP kontorerne, at der fortsat er høj M&A-aktivitet i Small og Mid cap segmentet, hvilket understøttes af IMAPs stærke performance i H1 2023 – læs IMAPs DEALBOOK 2023. Og måske endnu vigtigere lyttede vi os til, at der også fortsat er gode pipelines, hvilket er godt nyt for det kommende 2024, der ellers lige pt. synes at være mange forskellige holdninger til.
Både performance og pipelines synes især at være båret af markante konsolideringer i enkelte industrier, hvor store børsnoterede koncerner og kapitalfonde er særligt aktive. Disse tæller blandt andre industrierne ’Software’ og ’Business services’, hvilket synes at være meget i tråd med trenden fra det danske marked som vi beskrev i vores Q2 Deal Tracker .
Hvorfor vi mødes fysisk
- Netværk med globale kolleger: Det styrker netværket og de personlige relationer med et par intense dage til en konference, hvor alt handler om M&A og forretningsudvikling. Vi arbejder til daglig tæt sammen med partnerne i vores nøglemarkeder, men til konferencer som disse har vi tilmed en god mulighed for også at knytte stærke relationer til partnere i lande som ikke lige er Danmarks vante samhandelspartnere.
- Deling af brancheindsigter: Konferencen bød på værdifulde diskussioner om de seneste tendenser og udfordringer i corporate finance og M&A-markedet generelt.
Cirka 50% af vores deals sker til udenlandske købere. At være lokalt repræsenteret i købernes nøglemarkeder sikrer en overordnet bedre proces da det både udvider vores samlede netværk og styrker vores evne til at forstå og navigere i skiftende landskaber og kulturer.
Vi vil gerne takke vores svenske kollegaer for at facilitere konferencen, og vi ser frem til at deltage i fremtidige konferencer i IMAP – næste gang i Brasilien.