DealHaus takker (af) for i år

DealHaus takker (af) for i år

december 22, 2021

Julen står nok en gang for døren og endnu et år går på hæld. Det giver en naturlig og belejlig anledning til at runde af og gøre status for et travlt, men mest af alt et godt år. Og samtidig kigge en smule frem imod året, der venter.

2021 vil formentlig mest af alt blive husket som endnu et år i coronaens tegn. Men i M&A-sammenhænge vil det nok nærmere blive husket som rekordåret, hvor det højest antal gennemførte transaktioner nogensinde blev målt over en 12-måneders periode (danske targets).

Efter chokbølger gik gennem de finansielle markeder i 2. kvartal af 2020 har antallet af danske virksomhedshandler været på det højeste niveau nogensinde. Mange danske virksomheder har nu gennem snart to år bevist, hvor modstandsdygtige og omstillingsparate de og deres forretningsmodeller i virkeligheden er. Det, kombineret med en række andre og mere eksterne faktorer, har affødt en markant interesse for de attraktive danske virksomheder – en interesse, som har været at spore på tværs af geografier hos både de strategiske og de finansielle købere.

”Den aktuelt høje interesse er i salgssituationer en klar fordel for Sælger, da det effektivt udvider feltet af forskellige løsningsmuligheder og dermed maksimerer sandsynligheden for, at Sælgers ønsker bliver indfriet… Og det er altså uanset om man er i markedet efter kapital til videre vækst, et fuldt exit, en ny partner eller måske noget helt fjerde” udtaler Thomas la Cour (partner i DealHaus) i relation til den høje aktivitet.

De mange alternativer i både løsningsscenarier og købertyper skinner da også i gennem når vi lader blikket glide ned over et par af årets gennemførte transaktioner – enkelte highlightet nedenfor;

En velrenommeret dansk transportvirksomhed (J. Chr. Koldkur Transport) blev solgt til Hans Jensen Group, der nu til sammen har skabt Danmarks største specialist indenfor tank- og silotransport. Et eksempel på den gode strategiske transaktion mellem ligeværdige, der sikrer kontinuerlighed og til sammen skaber en endnu stærkere fælles enhed.

Cykelgear, en af landets helt store ecommerce succeser, fik ny majoritetsejer da den hollandske kapitalfond, Foreman Capital, købte 70% af aktierne af de to founders for nu sammen at sætte yderligere turbo på ekspansionsplanerne. Endnu et eksempel på den høje interesse for de hurtigst voksende danske virksomheder.

Den globalt anerkendte nicheproducent af antenner til maritimt brug, AC Antennas, blev solgt til det børsnoterede svenske industrikonglomerat, Lagercrantz. Industrikonglomeraterne (primært fra Sverige) har eksisteret længe, men har de senere år for alvor gjort deres indtog på det danske M&A-marked. De kan fra Sælgers perspektiv i vid udstrækning ses som en hybrid mellem den strategiske køber og de traditionelle kapitalfonde.

Udover den generelle travlhed i markedet og et stærkt dealflow har året også stået i udviklingens og opmandingens tegn – vi står nu godt rustet til at imødekomme yderligere vækst de kommende år. Fra vores 2 kontorer i Århus og København tæller vi i dag 12 mand, som servicerer klienter fra hele landet. Uanset vokseværket holder vi dog fortsat og til stadighed fast i vores kernefokus – at yde corporate finance rådgivning til den ejerledede virksomhed.

Hvad 2022 har i vente

Vi sporer på nuværende tidspunkt ingen opbremsning i M&A-aktiviteten og forventer med nuværende pipeline et endnu stærkere 2022, hvor de første gennemførte transaktioner allerede forventes offentliggjort i løbet af de første par uger af året.

2022 bliver forhåbentlig også året, hvor rejseaktiviteten igen kan skrues op og vi kan komme rundt og hilse (fysisk) på vores mange internationale kollegaer. Vi arbejder kontinuerligt sammen med mange af dem, men de seneste år har det meste (på godt og ondt) foregået på Teams.

Peter Schnedler (Partner i DealHaus) understreger vigtigheden af global rækkevidde: ”Cirka 50% af alle transaktioner med danske targets sker i dag til udenlandske købere, og vi oplever næsten på alle vores cases, at internationale aktører viser sig relevante – så adgang til både lokalt netværk og markedsviden er ofte nøglen til at afsøge og efterfølgende skabe den gode løsning på tværs af grænser”.

Så vi ser frem til igen at kunne mødes fysisk til både globale konferencer såvel som på konkrete cases i mødelokalerne rundt omkring derude.

Slutteligt vil vi fra hele team DealHaus gerne sig tak for i år til både venner af huset, klienter og samarbejdspartnere og ønske dig og dine en rigtig glædelig jul og et godt nytår! Vi ses på den anden side.

Relaterede nyheder

Nyheder
maj 31, 2022
DealHaus har været været finansiel køberrådgiver for det danske multi family-office Maigaard & Molbech i forbindelse med deres opkøb af …
Nyheder
februar 5, 2021
I januar 2021 offentliggjorde vi, at DealHaus havde rådgivet SaaS-virksomheden Apacta og founder, Anders Kondrup Risager i processen omkring investeringsrunden, …
Nyheder
august 1, 2024
En større efterkorrektion i antal annoncerede transaktioner med dansk Target i Q1 betyder, at første halvår af 2024 som helhed …
Aarhus

Rosensgade 36

8000

Aarhus C

København

Gammel Kongevej 60, 18. sal

1850

Frederiksberg

CVR: 34 490 627

Language
Follow Us
Aarhus

Rosensgade 36

8000

Aarhus C

København

Gammel Kongevej 60, 18. sal

1850

Frederiksberg

CVR: 34 490 627

Language
Follow Us
Aarhus
Rosensgade 36

8000

Aarhus C

København
Gammel Kongevej 60, 18. sal

1850

Frederiksberg

CVR: 34 490 627

Kontakt
Language
Follow Us
Download

IMAP Sector Report Software & ICT

Q3 2024
Download

IMAP Sector Report Software & ICT

Q3 2024
Download

IMAP Sector Report Software & ICT

H1 2024
Download

IMAP Sector Report Software & ICT

H1 2024
Download

Deal Tracker

Q4 2023
Download

Deal Tracker

Q4 2023
Download

Deal Tracker

Q3 2023
Download

Deal Tracker

Q3 2023
Download

Deal Tracker

Q2 2023
Download

Deal Tracker

Q2 2023
Download

Deal Tracker

Q1 2024
Download

Deal Tracker

Q1 2024
Download

Deal Tracker

Q2 2024
Download

Deal Tracker

Q2 2024