Cykelgear har i flere år været blandt de hurtigst voksende danske e-commerce virksomheder og har således på kun godt et årti opbygget en markedsledende position inden for onlinesalg af cykeldele- og tilbehør. I 2021 afsendes mere end 550.000 ordrer fra hovedkvarteret Terndrup, og omsætningen forventes at krydse 200 mDKK.
Nu er majoriteten af aktierne solgt, men stifterne beholder 30% og fortsætter i virksomheden. Sammen med den nye partner, Foreman Capital, skal der nu jagtes yderligere vækst både på hjemmemarkedet, men i særdeleshed også i resten af Norden.